Praktisk information

Kontaktinformation

 


Psykologcentret v/ Zenia Fuglsang

Lygten 2C, 4. sal

2400 København NV

 

Telefon/SMS: 60 66 05 63

E-mail:

zeniafuglsang@protonmail.com

Priser for forløb påbegyndt pr. 6.3.2024

 

Individuel terapi/konsultation

960 kr. (50 minutter) - samtalen kan afholdes fysisk eller telefonisk


Første samtale ved opstart af forløb: 1000 kr. (60 minutter)


Aktuelt tilbud:

Klippekort (5 samtaler): 4425 kr.


Klippekort 3 samtaler:2730


Klippekort forudbetales og refunderes ikke.


Pris efter aftale ved samtaler af længere varighed.


Prolonged Exposure (PE) til behandling af PTSD

1715 kr. (90 minutter)


Parterapi og familieterapi

2 personer: 1615 kr. (90 minutter)

 

Pårørendesamtaler

1 person: 960 kr. (50 minutter)

2 personer: 1615 kr. (90 minutter)


Pris efter aftale ved flere end 2 pårørende.

 


Reducerede priser til studerende,  ledige og pensionister

Jeg mener, at alle bør have mulighed for at få behandling og tilbyder derfor dokumenteret virksom terapi til reduceret pris, hvis du har et småt økonomisk råderum. Det er ikke muligt at få rabat, hvis du har fået bevilliget forløbet gennem en forsikring eller lignende, der ikke kvalificerer til reduceret pris.


Er du studerende, skal du fremvise gyldigt studiekort ved første konsultation for at få studierabatten.


Samtale med studierabat

775 kr.


Første samtale koster 815 kr. (60 min.)



Samtaler kan også afholdes telefonisk 

Dette kan f.eks. være en løsning, hvis du i en periode opholder dig i udlandet eller på anden måde er forhindret i at møde op til en samtale. Jeg har god erfaring med, at telefonsamtaler opleves ligeså hjælpsomme som fysiske samtaler.



Rabat ved lægehenvisninger

Jeg tager desværre ikke imod lægehenvisninger. Det er kun muligt at få tilskud fra det offentlige til behandlingen, hvis du vælger en psykolog med såkaldt ydernummer. Der er imidlertid kun et begrænset antal psykologer med ydernummer, og de har ofte lang ventetid. Dette gør, at det ofte ikke er muligt at få en tid, når du allermest har brug for det. Som et alternativ til en henvisning tilbyder jeg derfor en reduceret pris på 775 kr. per samtale og kort ventetid, så du hurtigst muligt kan starte i behandling. For at få rabatten skal du fremvise en kopi af lægehenvisningen ved første samtale, da jeg ikke har mulighed for at hente den elektronisk. Henvisningen skal være udstedt indenfor den sidste måned. Det er muligt at få rabatten på op til 3 samtaler. Første samtale koster dog 960 kr. og varer 60 minutter. Herefter vil prisen være 810 kr. pr. samtale (op til 12 samtaler svarende til antallet af samtaler på henvisningen). Efter de 12 gange på henvisningen kan du selvfølgelig fortsætte som selvbetaler, hvis du ønsker det.


 

Psykologforløb uden lægehenvisning/selvbetaler hvis du fx gerne vil være "anonym"

Hvis du gerne vil være "anonym" og ikke ønsker at nogen skal vide, at du går i terapi, er der selvfølgelig altid den mulighed, at du kan vælge at opstarte et terapiforløb som selvbetaler og dermed ikke behøver at gå til din læge eller blive registreret i det offentlige system. Som selvbetaler er der også den fordel, at du kan få præcis det antal samtaler, som du har brug for og ikke kun har et begrænset antal samtaler til rådighed, som fx kan være tilfældet, hvis du får behandlingen betalt gennem din forsikring eller har en lægehenvisning.


Forsikring

Hvis du har en forsikring, der giver dig mulighed for frit valg af psykolog kan det være, at dit forsikringsselskab dækker behandlingen. Det er en god idé at undersøge dette inden opstart, så du er sikker på, at dit forsikringsselskab betaler hele eller dele af honoraret.


Betaling

Der betales med MobilePay eller kontant (medbring gerne lige penge) efter hver konsultation.

Tidsbestilling og afbudsregler

 

Tidsbestilling kan foregå telefonisk eller på e-mail. Hvis du sender en mail må du gerne skrive dit telefonnummer i mailen, så jeg har mulighed for eventuelt at ringe til dig. Skriv gerne forslag til tider, så melder jeg tilbage hurtigst muligt med en tid.


Det er vigtigt, at der ikke sendes personfølsomme oplysninger pr. e-mail, hvis de ikke er sendt via en krypteret mail. Hvis du ikke kan sende krypterede e-mails er du meget velkommen til at ringe til mig i stedet, så dine oplysninger forbliver fortrolige. Hvis jeg ikke tager telefonen, kan du evt. lægge en besked på telefonsvareren, så vil jeg ringe til dig hurtigst muligt. Hvis du har svært ved at tale i telefon, kan du evt. indtale det, så jeg ved det. Jeg svarer typisk på din henvendelse samme dag, som du har kontaktet mig (mandag-fredag), men i weekender og i ferieperioder kan der godt gå længere tid.

 


Tider der passer dig

Det er muligt at få tider om dagen og om aftenen på hverdage. Hvis du har svært ved at komme inden for "normal" arbejdstid, er det derfor også muligt at bestille tider, der passer bedre for dig. Mandage og onsdage tilbyder jeg samtaler i klinikken eller telefonisk og resten af ugedagene, er det muligt at have telefonkonsultation. 



Hurtig hjælp/behandling har betydning

Det er vigtigt med hurtig hjælp, da det bl.a. kan være med til at mindske varigheden af problemerne eller din psykiske lidelse og forebygge forværring. Jo hurtigere du får hjælp, jo hurtigere vil du selvfølgelig også kunne få det bedre igen. Derfor kan du generelt få en tid inden for 1-2 uger.



Afbud/flytning af tid

Afbud gives dagen før samtalen inden kl. 12 (og modtages meget gerne før så en anden kan nå at få glæde af tiden). Afbud eller flytning af tid inden afbudsfristen er gratis. Ved for sent afbud eller udeblivelse betales fuldt honorar, da tiden har været reserveret. Betaling sker da ved at overføre beløbet for samtalen via MobilePay til nummer 94303. Samtalen kan evt. afholdes telefonisk, hvis du er forhindret i at fremmøde fysisk, hvis du fx er blevet fysisk syg, men stadig føler dig i stand til at have samtalen.

Hvis du møder for sent til en samtale afsluttes samtalen til aftalt tid.



Inden samtalen

Klinikken består af et lille psykologfællesskab. Når du ankommer til klinikken, er der et lyst og roligt venteværelse, hvor du kan sætte dig, indtil jeg kommer ud og henter dig. Det er vigtigt for mig, at du føler dig velkommen og tryg.