Psykologcentret v/ Zenia Fuglsang

Nørrebro Station, København

Psykolog Zenia Fuglsang Mikkelsen

Jeg er 49 år, uddannet psykolog (cand.psych.) fra Århus og Københavns Universitet i 2014 med speciale, der handlede om forbedring af kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af generaliseret angst (GAD).

Jeg har erfaring med terapi og rådgivning af både enkeltpersoner, par, familier og grupper fra flere forskellige ansættelser gennem årene herunder arbejde i private psykologklinikker, voksenpsykiatrien, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Psykologisk Korttids Rådgivning og Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik. Sideløbende med min psykologpraksis har jeg siden 2016 arbejdet i voksenpsykiatriske ambulatorier. Her arbejder jeg med udredning og behandling af voksne med forskellige angstlidelser, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelser. Da jeg altid har arbejdet med voksne og terapi, vil du i et forløb hos mig være sikret en psykolog, der har god og bred erfaring med netop denne aldersgruppe og behandling af psykiske problemstillinger.

Jeg modtager løbende supervision og deltager i uddannelse og kurser med henblik på at kvalitetssikre mit arbejde og give dig den bedst mulige behandling.

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og arbejder under tavshedspligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

       I klinikken tilbyder jeg

• Individuel terapi (voksne 18+)
• Samtaler/terapi til studerende
  
• Familie- og pårørendesamtaler
• (Psykologisk) rådgivning til voksne
• Parterapi
  
• Samtaler hvis du taler engelsk eller norsk (jeg snakker ikke selv norsk)
• Therapy in English

Terapien/behandlingsformer

I terapien arbejder jeg ud fra såkaldt klassisk kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT), dialektisk adfærdsterapi (DAT/DBT), transdiagnostisk kognitiv adfærdsterapi (Unified Protocol (UP)), løsningsfokuseret terapi (LØFT/SFT), emotionsfokuseret terapi (EFT) og Mindful Self-Compassion (MSC).

I parterapi arbejder jeg ud fra emotionsfokuseret terapi (EFT), løsningsfokuseret terapi eller kognitiv adfærdsterapi alt efter relevans, jeres ønsker og behov.

I forløbet vil jeg altid søge at tilpasse behandlingen, så den passer til dine individuelle mål og ønsker. Jeg bruger derfor flere forskellige terapiformer, alt efter hvad der er mest relevant og giver mening for dig. I forløbet vil vi også løbende evaluere behandlingen for at sikre, at du finder det hjælpsomt og for at skræddersy behandlingen til netop dig og dine behov.

I terapien lægger jeg vægt på, at du oplever tryghed, tillid og empati. Det er også vigtigt for mig, at du føler dig mødt, som du er på en varm, respektfuld, ressourcefokuseret, åben og ikke-dømmende/rummelig måde. I samtalerne vil vi arbejde sammen om at skabe positive forandringer i dit liv i det tempo, der passer dig.

Kontakt mig endelig for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig. Du behøver ikke at stå alene, heller ikke når livet er udfordrende og gør ondt. Jeg er her for at støtte dig på din vej mod bedre mental sundhed og balance. 

Terapien kan foregå på dansk og engelsk. Hvis du er norsktalende, forstår jeg også norsk, men jeg taler ikke selv sproget.

Kognitiv adfærdsterapi er en psykoterapiform, der anvendes over for en række psykologiske problemer, og er dokumenteret virksom over for bl.a. depression, angst, stofmisbrug og parholdsproblemer. Adskillige studier har vist, at kognitiv adfærdsterapi er mindst lige så effektiv som medicin i behandlingen af bl.a. depression, angst og tvangstanker. Derudover har kognitiv adfærdsterapi, i modsætning til medicin, ikke nogle negative bivirkninger, og du vil lære specifikke færdigheder, som du kan bruge resten af dit liv. Fordi du lærer selvhjælp forebygger kognitiv adfærdsterapi desuden oftere tilbagefald end andre former for terapi. I terapien arbejdes der med at ændre uhjælpsom tænkning og adfærd. 

Løsningsfokuseret terapi har fokus på, hvordan dine problemer kan løses i stedet for at have fokus på problemerne. I terapien arbejdes der med, hvordan du ønsker, at dit liv skal være i stedet for, hvordan du ikke ønsker, det skal være. Der fokuseres også på dine ressourcer og de områder, som du oplever fungerer godt eller fungerer bedre for at styrke disse og derved danne grundlag for løsning af problemerne.

Dialektisk adfærdsterapi er udviklet af professor Marsha Linehan og er bl.a. hjælpsom, hvis du oplever problemer med at

håndtere eller regulere dine følelser. Udover følelsesreguleringsfærdigheder arbejdes der i terapien også med mindfulness/opmærksomhedsfærdigheder, relationsfærdigheder og hold ud-færdigheder (krisefærdigheder). Dialektisk adfærdsterapi blev oprindeligt udviklet til behandling af selvmordstruede med borderline personlighedsforstyrrelse, men studier har vist, at dialektisk adfærdsterapi også er virksom i forhold til at behandle mange forskellige adfærdsmæssige problemer herunder bl.a. tvangsoverspisning, bulimi, stofmisbrug, selvskadende adfærd og depression hos ældre. Jeg har arbejdet med DAT siden 2016 og har derfor flere års praktisk erfaring med denne form for terapi.

Transdiagnostisk kognitiv adfærdsterapi (Unified Protocol (UP)) er en behandlingsform udviklet af David Barlow, hvor du lærer færdigheder og strategier til at håndtere stærke følelser, der forstyrrer dig i din hverdag. Behandlingen kan bruges til mange forskellige mentale helbredsmæssige problemstillinger som fx angst, depression, vrede, traumer, misbrug, PTSD, OCD, impulsiv adfærd mv. En række studier har dokumenteret, at behandlingen øger følelsesreguleringsfærdigheder og livskvalitet samt kan mindske angst og depression.

Hvordan foregår samtalerne?

Mange spørger om de skal forberede noget til den første samtale, og hvordan denne samtale foregår. Du behøver ikke nødvendigvis at have forberedt noget, men blot møde op, der hvor du er. Det er helt okay, hvis du er i tvivl om, hvad du gerne vil snakke om, og hvad du ønsker hjælp til.

I starten af alle samtaler begynder vi  typisk med at finde ud af, hvad der skal være fokus for sessionen (laver en dagsorden). Samtalerne kan fx omhandle det du har arbejdet med siden sidste session, et eller to aktuelle problemer, en overgang fra sidste samtale, en gennemgang af hvad du har fået ud af denne nuværende session og hjemmeopgave til næste samtale. Ved den første samtale taler vi også om baggrunden for din henvendelse og om dine forventninger og mål for terapien. Alle samtaler afsluttes med, at du får mulighed for at sige, hvordan du har oplevet sessionen, og hvad du har fået ud af den (feedback). Dette er med til at sikre, at du får mest mulig udbytte af terapien, og gør det muligt løbende at tilpasse behandlingen, så du oplever den så meningsfuld som mulig.

Det er normalt, hvis du skulle føle dig nervøs inden den første samtale eller, hvis du synes, at det kan virke lidt grænseoverskridende, at skulle dele dine problemer med en fremmed person. Måske er du ikke vant til at tale med nogen om, hvordan du har det, eller er bange for at "fylde" for meget eller for lidt. I et forløb hos mig kan du være præcis som du er, og der er ikke noget rigtigt eller forkert. Samtalerne foregår i dit eget tempo og handler om det, der måtte give mening og har betydning for dig.

Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis du ønsker at booke en tid eller har spørgsmål. Jeg glæder mig til at møde dig.

Varighed af behandlingen?

Et terapiforløb kan variere i forhold til, hvor længe det varer. Varigheden kan bl.a. afhænge af problemstillingen, hvor længe du har haft problemet eller symptomerne, sværhedsgraden og dine ressourcer i forhold til at arbejde med problemstillingen. Det kan også have betydning, hvis du har andre problemer i dit liv og hvor meget stress, du oplever i din hverdag. Nogle har kun brug for nogle enkelte samtaler eller et kortvarigt samtaleforløb, imens andre har et ønske om eller behov for et længerevarende terapiforløb. Der er også nogle, der bare har en samtale en gang imellem, når de oplever, at de har brug for det eller for at blive mindet om, hvor godt de har fået det, siden de startede.

I starten er det som udgangspunkt en god idé at komme en gang om ugen eller minimum en gang hver 14. dag. Herefter kan tidsintervallet mellem sessionerne øges efterhånden, som du får det bedre.

Efter dit forløb er slut, er det en god idé at have nogle periodiske samtaler for at støtte op omkring dine fremskridt, finpudse eller genopfriske det du har lært eller tage eventuelle forhindringer i opløbet, så du bevarer de positive forandringer, som du har opnået i terapien. Nogle synes også at kan være rart, at blive ved med at have noget støtte, og at kunne dele det gode og det svære.

Nogle henvender sig igen på et senere tidspunkt, fx i stressende perioder, hvis de oplever, at symptomer eller vanskeligheder viser sig igen, hvor det er vigtigt at tage dem i opløbet, inden de udvikler sig.

Det er vigtigt, at være opmærksom på, at jo mere du arbejder med tingene i din hverdag imellem samtalerne, jo mere vil du også kunne forvente at få ud af terapien, og jo hurtigere vil du kunne forvente at få det bedre.

Det er også vigtigt, at du holder fast i forløbet og fx ikke stopper samtalerne/terapien pludseligt, inden du evt. er helt færdig med at arbejde med tingene (også selv om du har opnået hurtigt fremskridt eller har fået det bedre), da en for tidlig afslutning af terapien kan øge din risiko for at få det dårligt igen (evt. tilbagefald). Jeg anbefaler derfor altid, at vi drøfter det, inden du evt. stopper med at have samtaler og du kan sikre dig, at forandringerne er stabile og holdbare.