Psykologcentret v/ Zenia Fuglsang

Nørrebro Station, København

 Jeg tilbyder bl.a. hjælp til/behandling af:

• Angstlidelser/angst (herunder social angst, panikangst, enkelfobi, agorafobi, helbredsangst, generaliseret angst/bekymringstendens, eksamensangst/præstationsangst mv.) og PTSD
  
• Lavt selvværd/selvtillid
• Parforholdsproblemer
• Jalousi
• Problemer på studie/uddannelse
• Depression/depressive symptomer herunder tristhed, manglende lyst til og interesse for ting, håbløshedsfølelse, nedsat energi, øget trætbarhed mv.
• Livskrise og sorg
• Mistrivsel
• Problemer med fortrydelse
• OCD/tvangstanker og/eller tvangshandlinger
  
• Relationelle problemer
  
• Søvnforstyrrelse/søvnproblemer
  
• Stress
• Ensomhed
  
• Sorg efter tab af kæledyr
• Problemer med perfektionisme
• Familieproblematikker
• Arbejdsrelaterede vanskeligheder
  
• Traumer
  
• Pårørendesamtaler
  
• Psykologhjælp til personer ramt af kræft, deres pårørende og efterladte
  
• Hjælp til egenomsorg
  
• Problemer med følelsesregulering

Jeg har særlig erfaring med angst/angstlidelser, PTSD, OCD, lavt selvværd, depression, traumer, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelser (bl.a. ængstelig evasiv personlighedsstruktur).

På resten af denne side kan du bl.a. læse mere om udvalgte psykiske lidelser/psykiske problemstillinger og behandling.

Hvis du vil vide mere eller ønsker hjælp, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefonnummer 60660563 eller zeniafuglsang@protonmail.com.

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

OCD er den engelske forkortelse af "Obsessive-Compulsive Disorder" og kaldes på dansk for obsessiv-kompulsiv tilstand. OCD er kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker (”obsessioner”) og/eller tvangshandlinger (”kompulsioner”). De fleste der lider af OCD har både tvangstanker og tvangshandlinger.

Tvangstanker er tanker, forestillingsbilleder, ideer eller tilskyndelser, der er tilbagevendende, uønskede og påtrængende. Tvangstankerne handler ofte om forfærdelige ting, der kan ske. Når man har OCD vil man forsøge at afvise eller modstå tvangstankerne, men man oplever, at det er svært at kontrollere dem. Tvangstankerne er forbundet med angst og ubehag og er i modstrid med, hvad man tænker, føler, ens værdier og moral. Når man har OCD erkender man, at tvangstankerne er overdrevne eller urimelige, og at de er ens egne tanker.

Tvangstanker kan f.eks. bestå i:

• Frygt for smitte (f.eks. overdreven optagethed af snavs eller bakterier)
• Frygt for at skade eller dræbe nogen (f.eks. en man holder af)
• Gentagen tvivl (f.eks. om man har låst døren eller slukket komfuret)
• Frygt for at gøre noget pinligt eller umoralskt

Tvangshandlinger er stereotyp adfærd, der gentages igen og igen. De udføres som regel for at undgå angst og ubehag eller for at forhindre, at der sker noget uønsket. 

Typiske tvangshandlinger kan bestå i:

• At tjekke ting (f.eks. at tjekke at hoveddøren er låst)
• Overdreven eller ritualiseret vask eller rengøring (f.eks. at man vasker hænder mange gange dagligt)
• At gentage handlinger (f.eks. tænde og slukke lyskontakten 10 gange i træk)
• At holde pertentlig orden
• At anmode om eller kræve forsikringer af andre

Jeg tilbyder kognitiv adfærdsterapi ved OCD, der har vist sig at have den bedste effekt. Den kognitive adfærdsterapeutiske behanding har til formål at ændre tænkning og adfærd, der vedligeholder OCD-symptomerne. I terapien er det centralt, at man udsætter sig selv for det, man frygter samtidig med, at man undlader at udføre tvangsadfærd. Gennem behandlingen lærer man, at angsten og ubehaget kan forsvinde af sig selv, hvis man blot er i stand til at udholde angsten længe nok.   

Depression

Depression er en hyppigt forekommende psykisk lidelse, der er kendetegnet ved en række symptomer. Disse kan bl.a. bestå af:

• Nedtrykthed
• Nedsat lyst eller interesse
• Følelse af håbløshed
• Nedsat energi eller øget trætbarhed
• Tilbagetrækning fra andre mennesker
• Problemer med at træffe beslutninger
• Nedsat selvtillid eller selvfølelse
• Appetit- eller vægtændring
• Søvnforstyrrelser
• Koncentrationsvanskeligheder
• Tanker om død eller selvmord

Sværhedsgraden af en depression kan variere fra mild til svær grad. Nogle vil f.eks. opleve få symptomer noget af tiden, imens der ved svær depression kan være en lang række hyppige og længerevarende symptomer. En stor andel af personer med en depression vil ligeledes have en angstlidelse.

Kognitiv adfærdsterapi er fundet at være den mest effektive psykologiske behandlingsform over for depression. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vedvarende vist, at kognitiv adfærdsterapi er mindst lige så effektiv eller mere effektiv end medicinsk behandling. For meget svær depression kan det dog være bedst at kombinere medicinsk behandling med terapi. Behandlingen er også velegnet til at forebygge, at man får nye depressioner. I behandlingen er der fokus på at identificere og forandre negativ tænkning samt ændre uhensigtsmæssig adfærd. Mere konkret arbejdes der f.eks. med aktiviteter, afledning og med at danne mere hensigtsmæssige alternative tanker for at bryde depressionens onde cirkel.

Generaliseret angst (GAD)

GAD er den engelske forkortelse af "Generalized Anxiety Disorder", og kaldes på dansk for generaliseret angst. Generaliseret angst er karakteriseret ved anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed over for dagligdags begivenheder og problemer i en periode på mindst 6 måneder. Når man lider af generaliseret angst bekymrer man sig overdrevent og man har svært ved at kontrollere bekymringerne. Bekymringerne kan handle om store og små ting som f.eks. daglige gøremål, arbejde, økonomi, eget helbred, familiemedlemmers ve og vel eller om man kommer for sent til en aftale. Generaliseret angst medfører desuden, at man er plaget af angst-spændingssymptomer som f.eks. hjertebanken, muskelspændinger, rastløshed, vanskelighed ved at slappe af, koncentrationsbesvær, svedtendens, indsovningsbesvær og irritabilitet.   

Kognitiv adfærdsterapi er den eneste terapiform, der er dokumenteret virksom over for GAD. Behandlingen kan indeholde en række forskellige teknikker herunder bl.a. afspændingstræning (f.eks. dyb mellemgulvsvejrtrækning), kognitiv terapi, forbedring af relationer og problemløsning.

Socialfobi/social angst

Socialfobi er kendetegnet ved frygt for socialt samvær. Hvis man har socialfobi, frygter man at blive kritisk vurderet af andre eller at komme til at opføre sig pinligt eller forkert. Man vil ofte være tilbøjelig til at undgå sociale situationer eller gennemføre dem med stort ubehag og ofte med et højt angstniveau. Hvis man lider af socialfobi frygter man endvidere at få synlige tegn på angst som f.eks. rystende hænder, ansigtsrødmen eller vandladnings- eller afføringstrang. Nogle personer med socialfobi frygter kun nogle særlige situationer, imens andre frygter et bredt udvalg af sociale situationer. Situationer der ofte fremkalder angst, når man lider af social angst kan f.eks. være at møde nye mennesker, holde tale, præsentere noget for nogen, være til fester, udtrykke uenighed med andre, spise i offentlighed mv.

Socialfobi er en udbredt angstlidelse, der typisk starter i barndommen. Hvis du har socialfobi fører det ofte til, at du præsterer dårligere på dit arbejde eller uddannelse, og at dine relationer bliver forringet.  Folk der har socialfobi er fx. mindre tilbøjelige til at blive forfremmet end kolleger på samme niveau og får mindre i løn. Hvis man har svær socialfobi, vil man ofte føle sig kronisk ensom og have meget få venner. Socialfobi er også forbundet med en øget risiko for at få en depression og udvikle et alkohol- eller stofmisbrug.

Hvis du ikke får behandling, vil din socialfobi være tilbøjelig til at være livslang. I kognitiv adfærdsterapi lærer du at registrere og ændre de tanker, som giver angst. Du vil få redskaber til at tænke mere hjælpsomt om dig selv og om sociale situationer. I terapien vil du også få hjælp til gradvist at konfrontere situationer, der giver dig angst, så du lærer, at det du frygter ofte ikke sker, og at konsekvenserne af negative begivenheder som regel ikke er så slemme, som du tror. I behandlingen kan der også indgå afspændingsteknikker og træning af sociale færdigheder. Varigheden af terapien kan variere og vil bl.a. afhænge af sværhedsgraden af dine symptomer. Jo mere du træner de metoder og teknikker som du lærer imellem sessionerne, jo større chance er der for, at du vil få det bedre.

Lavt selvværd

Lavt selvværd kan have en ødelæggende og smertefuld effekt på dit liv. Hvis du har lavt selvværd betyder det, at du har en dårlig opfattelse af dig selv, at du dømmer dig selv på en ugunstig måde, og at du tillægger dig selv lille værdi.

Tegn på et lavt selvværd kan f.eks. være:

• At dine tanker om dig selv ofte er kritiske og uvenlige
• At du føler, at dit sande selv er svagt, utilstrækkeligt eller mangelfuldt
• At du fordømmer dig selv
• At du tvivler på dig selv
• At du ofte overser dine styrker og fokuserer på det, som du opfatter som svagheder, fejl og mangler
• At du føler, at du ikke har nogen virkelig værdi
• At du ikke føler, at du er berettiget til noget godt i livet, få andres opmærksomhed, kærlighed og accept
  
• At du er opfyldt af problemer på grund af usikkerhed og manglende selvtillid

Lavt selvværd har indflydelse på mange af livets aspekter. Hvis du har et lavt selvværd kan det f.eks. medføre, at du er meget følsom over for kritik og misbilligelse, at du lider af overdreven behagesyge, eller at du fuldstændig trækker dig fra nærhed eller kontakt til andre. Lavt selvværd kan også vise sig ved, at du har vanskeligt ved at gøre dine behov gældende eller tale ud, undgår udfordringer og muligheder samt har en undskyldende attitude. Det kan også være, at du ikke tager dig tilstrækkeligt af dig selv ved, at du måske fortsætter med at arbejde, selv om du føler dig syg, udsætter at gå til tandlæge eller lignende. Omvendt kan det også være, at du bruger timer på at komme til at se perfekt ud fordi, at du ellers ikke tror, at du er tiltrækkende over for andre.

I behandlingen arbejdes der med, at du får en forståelse for, hvordan dit lave selvværd blev udviklet, og hvad der fastholder det. Du vil også få praktiske og effektive metoder til at nedbryde dine negative overbevisninger om dig selv og erstatte disse med nogle mere hjælpsomme og realistiske perspektiver.

Hvis du ønsker et liv, hvor du ikke længere er plaget og begrænset af lavt selvværd, er du meget velkommen til at kontakte mig for at opstarte et forløb.

Panikangst

Panikangst er karakteriseret ved tilbagevendende anfald af pludselig svær angst samtidig med at man får fysiske symptomer som f.eks. hjertebanken, kvælningsfornemmelse, skælven eller rysten, trykken i brystet, vejrtrækningsbesvær, sveden, svimmelhed mv. Panikanfaldene kommer pludseligt og har typisk nået deres højeste inden for omkring 10 minutter. Det kan variere meget, hvor hyppige og hvor svære panikanfaldene er. Ofte er man også bange for at dø, blive sindssyg eller miste kontrollen over sig selv. Mange der kæmper med panikangst vil ofte til at starte med have troet, at de lider af en fysisk sygdom som f.eks. en hjertelidelse i stedet.  Hvis man lider af panikangst, vil man samtidig ofte også have en anden angstlidelse eller depression. 

Panikangst er yderst behandlelig, men er ofte en kronisk/langvarig lidelse, hvis du ikke får behandling. Jeg tilbyder kognitiv adfærdsterapi, der har vist sig at have god effekt. Studier har fundet, at terapiformen har en virkningsfuldhed på mellem 85-90%, og at den bedring der opnås varer ved over tid.

I behandlingen vil du bl.a. få viden om panik og angst, og der kan indgå vejrtrækningsøvelser, afspændingsteknikker, eksponering og arbejde med dannelse af alternativ tænkning. Derudover arbejdes der typisk også med mindfulness.

Stress

Stress er en kropslig reaktion på belastning, der i kortere perioder kan øge din ydeevne, men som kan gøre dig syg, hvis den bliver langvarig. Stress opstår når du oplever, at de krav, der bliver stillet til dig overstiger dine evner til at håndtere kravene/dine ressourcer. Stress kan vise sig meget forskelligt men nogle symptomer på stress kan f.eks. være hovedpine, anspændthed, angst, nedtrykthed, spænding i skulder og nakke, koncentrationsproblemer, utilstrækkelighedsfølelse, irritbilitet, overforbrug af alkolhol, overspisning af søde sager, øget rygning, udsættelse af ting og oplevelse af, at du aldrig har tid til ting, som du har lyst til at lave. En vedvarende høj grad af stress kan være forbundet med en lang række alvorlige problemstillinger som fx fedme, søvnløshed, kardiovaskulær sygdom, angstlidelser, depression mv.

Jeg bruger primært kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af stress, da dette er en behandlingsform, der er dokumenteret effektiv. I behandlingen vil du bl.a. opnå forståelse for stress, herunder hvad der sker, når du er under stress. Du vil også få forståelse for dine stresssymptomer og dine stressorer samt lære, hvordan du kan håndtere disse. Derudover arbejdes der med at ændre følelser, tanke- og handlemåder, der har betydning for din stress.

I behandlingsforløbet kan der bl.a. indgå "time management", dannelse af alternative tanker, planlægning af aktiviteter, prioritering af arbejdsopgaver, diafragmatisk vejrtrækning, progressiv muskel afspænding, mindfulness og andre metoder, der er relevante og hjælpsomme for dig. Behandlingen vil løbende blive tilpasset dine specifikke problemer, ressourcer og behov, da dette er mest virksomt.

Hvis du har stress, er det også vigtigt, at du tager dig godt af dig selv for ikke at forværre din stress ved at have fokus på søvn, kost, rygning, alkoholindtag og motion.

Stresshånteringsteknikkerne der arbejdes med i behandlingen kan både være hjælpsomme i forhold til at regulere dine følelser og mindske sandsynligheden for stressende begivenheder i fremtiden.

Problemer med jalousi

Har du problemer med jalousi eller er du i et forhold med en partner, der kæmper med jalousi? Oplever du, at jalousien har taget overhånd, og får dig til at sige og gøre ting, som du fortryder? Er jalousien potentielt ødelæggende for dit forhold? Hvis dette er tilfældet kan du få hjælp til at håndtere den problematiske jalousi, så den ikke kontrollerer dit liv, og få strategier og teknikker til at løse de problemer, som den skaber i relationer.

De fleste mennesker vil på et tidspunkt i deres liv have følt jalousi eller have haft jaloux tanker om en partner, en ven, et familiemedlem el.lign. Jalousi er en universel følelse, som vi oplever, når vi frygter, at en særlig relation er truet. Jalousi opstår sjældent, hvis der er tale om en overfladisk relation, men er en lidenskabelig og overvældende følelse, der opstår, fordi vi føler os forbundet til en anden person på en særlig måde. Hvis jalousien får overtaget, kan den imidlertid gøre dig dybt ulykkelig og få dig til at handle og reagere på måder, der kan skabe problemer og potentielt ødelægge dine relationer. Det kan fx være, at du søger forsikring fra din partner, tjekker eller forhører ham/hende, stiller kritiske spørgsmål, udspionerer, søger at kontrollere, læser hans/hendes beskeder/emails eller lignende.

I behandlingen vil du bl.a. lære at forstå din jalousi og blive bevidst om, hvad der driver den. Du vil få konkrete og virksomme metoder til at overvinde din jalousi ved at lære, hvordan du kan reducere problemskabende adfærd, der kan være ødelæggende for dine relationer og mindske smertefulde tanker og følelser forbundet med jalousien. Du vil også få hjælp til at forbedre kommunikationen mellem dig og din partner, lære at begynde at stole på ham/hende og overvinde eventuelle følelser af skam. Du vil erfare, at du ikke er alene med dine følelser, og at du langt fra er den eneste, der har problemer med jalousi.

Terapi kan også hjælpe dig, der er i et forhold med en partner, der kæmper med jalousi. Hvis din partner har jalousiproblemer vil du formentlig vide, hvor svært det kan være, at din partner ikke stoler på dig, at han/hun udspørger eller anklager dig, "trækker sig" eller bruger andre strategier, som er almindelige, når man er jaloux. I behandlingen vil du få forståelse for, hvad din partner gennemgår, og I kan begge lære mere hensigtsmæssige måder at håndtere de smertefulde følelser på samt reducere negativ adfærd og skænderier, der opstår på grund af jalousien (se evt. også under "parterapi" hvor arbejde med jalousiproblemer også kan indgå som en vigtig del af terapien). 

Pårørendesamtaler

Jeg tilbyder pårørendesamtaler, hvis du er fx er pårørende til en person med en psykisk lidelse/sårbarhed, en person der har (haft) et misbrug eller en fysisk sygdom som fx kræft. At være pårørende kan være en stor psykisk belastning, og det er vigtigt, at du husker at lytte til dig selv og rækker ud efter hjælp og støtte, hvis du har brug for det. Hvis du er pårørende kan det være en støtte i sig selv at have en at dele det svære med. Du kan som pårørende have brug for at sætte ord på, hvordan det opleves for dig, dine følelser og tanker. Pårørendesamtaler kan også give dig et "rum", hvor det udelukkende er dig, der er i fokus, og hvor du ikke skal tage hensyn til den anden. Nogle oplever det også hjælpsomt at få viden om deres pårørendes lidelse eller har brug for råd og hjælp til, hvordan man bedst muligt støtter den pårørende og samtidig passer på sig selv. Jo mere du ved om din nærtståendes sygdom eller lidelse, jo bedre vil du også være i stand til at hjælpe og støtte ham/hende. At være pårørende til en nærtstående, der er syg er ofte forbundet med svære følelser som fx angst, tristhed, hjælpeløshed, sorg, vrede, skyldfølelse mv., og der er ikke er nogen "rigtige" eller "forkerte" måder at reagere på. At tale med en psykolog kan være en hjælp til at håndtere og bearbejde sådanne svære følelser, tanker, dilemmaer, udfordringer osv., og kan være en hjælp til at forstå dine egne reaktioner. Professionel hjælp kan også være relevant, hvis der er opstået problemer i parforholdet eller familielivet som følge af din pårørendes sygdom. Det kan fx være, at man har konflikter, har forskellige behov eller har svært ved at forstå hinandens måde at opfatte tingene på. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til en samtale, så tøv ikke med at kontakte mig, jeg vil meget gerne hjælpe.

Problemer med relationer

Hvis du ønsker hjælp til relationer, kan det være, at du genkender noget af følgende:

• At du har svært ved at skabe eller fastholde relationer
• At du har problemer med nærhed eller tillid til andre
• At det er svært for dig at sætte grænser eller bede om noget
• At du i for høj grad tilgodeser andres behov frem for dine egne
• At dine forhold er intense og ustabile
• At du har problemer med at kommunikere dine følelser, meninger og behov på en effektiv måde
• At du frygter at stå på egne ben eller er du bange for at blive forladt
• At du har problemer med at bevare din selvrespekt i din relation til andre
• At du ofte kommer i konflikt med andre og/eller har du svært ved at håndtere konflikterne
• At du har problemer med at være alene
• At du føler dig afhængig af andre
• At du har svært ved at klare dig selv eller træffe beslutninger uden hjælp og vejledning fra andre

Hvis du har svaret ja til et eller flere af disse spørgsmål og gerne vil have hjælp til at arbejde med dine relationer, så tøv ikke med at kontakte mig. Det gælder uanset om du ønsker hjælp til at skabe et netværk, forbedre dine nuværende relationer eller bevare din selvrespekt. Vi kan i øvrigt alle have gavn af at få styrket vores relationsfærdigheder uanset, hvor gode de allerede er.

Parterapi

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i parterapi. Det kan f.eks. skyldes problemer med at kommunikere, konflikter, manglende nærhed, mistillid, økonomi, jalousi eller store livsændringer som f.eks. at starte en familie eller blive gift. Det kan ligeledes skyldes, at den ene part har et problem som f.eks. en depression, der påvirker parforholdet negativt. Uanset hvad grunden er, er det vigtigt at få løst problemerne, inden de vokser sig for store. Nogle par venter så længe med at opsøge hjælp, at mindst én af parterne har besluttet sig for at afslutte forholdet. I parterapien kan I bl.a. lære at ændre den måde, som I forstår jeres parforhold på. I kan begynde at se på hinanden på en mere hensigtsmæssig og objektiv måde og holde op med at bebrejde hinanden. I kan lære at kommunikere bedre, tale mere støttende og forstående til hinanden samt være mere lyttende. Ofte vil I også lære at ændre jeres adfærdsmønstre, hvis disse er blevet uhensigtsmæssige, så I i stedet begynder at behandle hinanden på en mere hensigtsmæssig måde.

Parterapi er ikke kun relevant for par, der har problemer eller ønsker at redde parforholdet, men kan også fungere forebyggende, så eventuelle mindre udfordringer og vanskeligheder ikke når at vokse sig større. Af denne grund er det også godt at søge hjælp så tidligt som muligt. Parterapi er også for par, der ønsker at udvikle deres parforhold i positiv retning og forbedre eller styrke deres allerede gode forhold. Et velfungerende parforhold kommer ikke af sig selv, men kræver en aktiv indsats og arbejde på parrelationen.

Hvis I ønsker hjælp til jeres parforhold så tøv ikke med at kontakte mig, så vi sammen kan drøfte jeres situation og arbejde hen imod det forhold, som I ønsker jer.