Behandlingsområder

Psykologcentret v/ Zenia Fuglsang

Nørrebro Station, København

  Jeg tilbyder bl.a. behandling af:

  • Angstlidelser/angst (herunder social angst, panikangst, agorafobi, helbredsangst, generaliseret angst/bekymringstendens, eksamensangst/præstationsangst mv.) og PTSD
  • Lavt selvværd/selvtillid
  • Depression
  • OCD
  • Relationelle problemer
  • Søvnforstyrrelse/søvnproblemer
  • "Body dysmorphic disorder" ("BDD")
  • Kroniske smerter
  • ADHD/Opmærksomhedsforstyrrelse ("ADD")
  • Stress
  • Parforholdsproblemer
  • Problemer med perfektionisme
  • Studieproblemer
  • Arbejdsrelaterede vanskeligheder
  • Familiære vanskeligheder

 

På resten af denne side kan du bl.a. læse mere om udvalgte psykiske lidelser/psykiske problemstillinger og behandling.


Hvis du vil vide mere eller ønsker hjælp er du meget velkommen til at kontakte mig på telefonnummer 60660563 eller zeniafuglsang@protonmail.com.



Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

OCD er den engelske forkortelse af "Obsessive-Compulsive Disorder" og kaldes på dansk for obsessiv-kompulsiv tilstand. OCD er kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker (”obsessioner”) og/eller tvangshandlinger (”kompulsioner”). De fleste der lider af OCD har både tvangstanker og tvangshandlinger.

 

Tvangstanker er tanker, forestillingsbilleder, ideer eller tilskyndelser, der er tilbagevendende, uønskede og påtrængende. Tvangstankerne handler ofte om forfærdelige ting, der kan ske. Når man har OCD vil man forsøge at afvise eller modstå tvangstankerne, men man oplever, at det er svært at kontrollere dem. Tvangstankerne er forbundet med angst og ubehag og er i modstrid med, hvad man tænker, føler, ens værdier og moral. Når man har OCD erkender man, at tvangstankerne er overdrevne eller urimelige, og at de er ens egne tanker.

 

Tvangstanker kan f.eks. bestå i:

  • Frygt for smitte (f.eks. overdreven optagethed af snavs eller bakterier)
  • Frygt for at skade eller dræbe nogen (f.eks. en man holder af)
  • Gentagen tvivl (f.eks. om man har låst døren eller slukket komfuret)
  • Frygt for at gøre noget pinligt eller umoralskt

 

Tvangshandlinger er stereotyp adfærd, der gentages igen og igen. De udføres som regel for at undgå angst og ubehag eller for at forhindre, at der sker noget uønsket. 

 

Typiske tvangshandlinger kan bestå i:

  • At tjekke ting (f.eks. at tjekke at hoveddøren er låst)
  • Overdreven eller ritualiseret vask eller rengøring (f.eks. at man vasker hænder mange gange dagligt)
  • At gentage handlinger (f.eks. tænde og slukke lyskontakten 10 gange i træk)
  • At holde pertentlig orden
  • At anmode om eller kræve forsikringer af andre

 


Behandling af OCD

Jeg tilbyder kognitiv adfærdsterapi ved OCD, der har vist sig at have den bedste effekt. Den kognitive adfærdsterapeutiske behanding har til formål at ændre tænkning og adfærd, der vedligeholder OCD-symptomerne. I terapien er det centralt, at man udsætter sig selv for det, man frygter samtidig med, at man undlader at udføre tvangsadfærd. Gennem behandlingen lærer man, at angsten og ubehaget kan forsvinde af sig selv, hvis man blot er i stand til at udholde angsten længe nok.   

 


Depression

Depression er en hyppigt forekommende psykisk lidelse, der er kendetegnet ved en række symptomer. Disse kan bl.a. bestå af:

 

  • Nedtrykthed
  • Nedsat lyst eller interesse
  • Følelse af håbløshed
  • Nedsat energi eller øget trætbarhed
  • Tilbagetrækning fra andre mennesker
  • Problemer med at træffe beslutninger
  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse
  • Appetit- eller vægtændring
  • Søvnforstyrrelser
  • Koncentrationsvanskeligheder
  • Tanker om død eller selvmord


Sværhedsgraden af en depression kan variere fra mild til svær grad. Nogle vil f.eks. opleve få symptomer noget af tiden, imens der ved svær depression kan være en lang række hyppige og længerevarende symptomer. En stor andel af personer med en depression vil ligeledes have en angstlidelse.



Behandling af depression

Kognitiv adfærdsterapi er fundet at være den mest effektive psykologiske behandlingsform over for depression. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vedvarende vist, at kognitiv adfærdsterapi er mindst lige så effektiv eller mere effektiv end medicinsk behandling. For meget svær depression kan det dog være bedst at kombinere medicinsk behandling med terapi. Behandlingen er også velegnet til at forebygge, at man får nye depressioner. I behandlingen er der fokus på at identificere og forandre negativ tænkning samt ændre uhensigtsmæssig adfærd.

 


Generaliseret angst (GAD)

GAD er den engelske forkortelse af "Generalized Anxiety Disorder", og kaldes på dansk for generaliseret angst. Generaliseret angst er karakteriseret ved anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed over for dagligdags begivenheder og problemer i en periode på mindst 6 måneder. Når man lider af generaliseret angst bekymrer man sig overdrevent og man har svært ved at kontrollere bekymringerne. Bekymringerne kan handle om store og små ting som f.eks. daglige gøremål, arbejde, økonomi, eget helbred, familiemedlemmers ve og vel eller om man kommer for sent til en aftale. Generaliseret angst medfører desuden, at man er plaget af angst-spændingssymptomer som f.eks. hjertebanken, muskelspændinger, rastløshed, vanskelighed ved at slappe af, koncentrationsbesvær, svedtendens, indsovningsbesvær og irritabilitet.   


 

Behandling af generaliseret angst (GAD)

Kognitiv adfærdsterapi er den eneste terapiform, der er dokumenteret virksom over for GAD. Behandlingen kan indeholde en række forskellige teknikker herunder bl.a. afspændingstræning (f.eks. dyb mellemgulvsvejrtækning), kognitiv terapi, forbedring af relationer og problemløsning.

 


Socialfobi/ social angst

Socialfobi er kendetegnet ved frygt for socialt samvær. Hvis man har socialfobi, frygter man at blive kritisk vurderet af andre eller at komme til at opføre sig pinligt eller forkert. Man vil ofte være tilbøjelig til at undgå sociale situationer eller gennemføre dem med stort ubehag og ofte med et højt angstniveau. Hvis man lider af socialfobi frygter man endvidere at få synlige tegn på angst som f.eks. rystende hænder, ansigtsrødmen eller vandladnings- eller afføringstrang. Situationer der ofte fremkalder angst, når man lider af social angst kan f.eks. være at møde nye mennesker, holde tale, være til fester, udtrykke uenighed med andre og spise i offentlighed. Nogle med socialfobi frygter kun en eller to sociale situationer, imens andre frygter et bredt udvalg af sociale situaitoner. Hvis man har svær socialfobi, vil man ofte føle sig kronisk ensom og have meget få venner. Hvis man ikke opsøger behandling kan problemet vare ved i mange år.


 

Behandling af socialfobi

I den kognitive adfærdsterapi arbejdes der med at ændre antagelser, som forårsager angst. Du vil lære at tænke mere realistisk om dig selv og om sociale situationer. I terapien arbejdes der også med, at du konfronterer situationer, som du har været bange for, så du lærer, at det du frygter ofte ikke sker, og at konsekvenserne af negative begivenheder ofte ikke er så slemme.

 

Varigheden af terapien kan variere og vil afhænge af sværhedsgraden af dine symptomer. I forløbet vil du lære ting, som du skal øve imellem samtalerne, og jo mere du træner disse, jo større chance er der for, at du vil få det bedre.

 


Lavt selvværd

Lavt selvværd kan have en ødelæggende og smertefuld effekt på dit liv. Hvis du har lavt selvværd betyder det, at du har en dårlig opfattelse af dig selv, at du dømmer dig selv på en ugunstig måde, og at du tillægger dig selv lille værdi.

 

Tegn på et lavt selvværd kan f.eks. være:

  • At dine tanker om dig selv ofte er kritiske og uvenlige
  • At du føler, at dit sande selv er svagt, utilstrækkeligt eller mangelfuldt
  • At du fordømmer dig selv
  • At du tvivler på dig selv
  • At du ofte overser dine styrker og fokuserer på det, som du opfatter som svagheder, fejl og mangler
  • At du føler, at du ikke har nogen virkelig værdi
  • At du ikke føler, at du er berettiget til noget godt i livet, få andres opmærksomhed, kærlighed og accept
  • At du er opfyldt af problemer på grund af usikkerhed og manglende selvtillid

 

Lavt selvværd har indflydelse på mange af livets aspekter. Hvis du har et lavt selvværd kan det f.eks. medføre, at du er meget følsom over for kritik og misbilligelse, at du lider af overdreven behagesyge, eller at du fuldstændig trækker dig fra nærhed eller kontakt til andre . Lavt selvværd kan også vise sig ved, at du har vanskeligt ved at gøre dine behov gældende eller tale ud, undgår udfordringer og muligheder samt har en undskyldende attitude. Det kan også være, at du ikke tager dig tilstrækkeligt af dig selv ved, at du måske fortsætter med at arbejde, selv om du føler dig syg, udsætter at gå til tandlæge eller lignende. Omvendt kan det også være, at du bruger timer på at komme til at se perfekt ud fordi, at du ellers ikke tror, at du er tiltrækkende over for andre. Hvis du ønsker et liv, hvor du ikke længere er plaget og begrænset af lavt selvværd, er du meget velkommen til at kontakte mig for at opstarte et forløb.


 

Behandling af lavt selvværd

I behandlingen arbejdes der med, at du får en forståelse for, hvordan dit lave selvværd blev udviklet, og hvad der fastholder det. Du vil også få praktiske og effektive metoder til at nedbryde dine negative overbevisninger om dig selv og erstatte disse med nogle mere hjælpsomme og realistiske perspektiver.

Parterapi

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i parterapi. Det kan f.eks. skyldes problemer med at kommunikere, konflikter, manglende nærhed, mistillid, økonomi, jalousi eller store livsændringer som f.eks. at starte en familie eller blive gift. Det kan ligeledes skyldes, at den ene part har et problem som f.eks. en depression, der påvirker parforholdet negativt. Uanset hvad grunden er, er det vigtigt at få løst problemerne, inden de vokser sig for store. Nogle par venter så længe med at opsøge hjælp, at mindst én af parterne har besluttet sig for at afslutte forholdet. I parterapien kan I bl.a. lære at ændre den måde, som I forstår jeres parforhold på. I kan begynde at se på hinanden på en mere hensigtsmæssig og objektiv måde og holde op med at bebrejde hinanden. I kan lære at kommunikere bedre, tale mere støttende og forstående til hinanden samt være mere lyttende. Ofte vil I også lære at ændre jeres adfærdsmønstre, hvis disse er blevet uhensigtsmæssige, så I i stedet begynder at behandle hinanden på en mere hensigtsmæssig måde.

 

Siden vil løbende blive opdateret

Psykologcentret v/ Zenia Fuglsang

Lygten 2C, 4. sal, 2400 København NV

Telefon/SMS: 60660563

E-mail:zeniafuglsang@protonmail.com