Psykologcentret v/ Zenia Fuglsang

Velkommen til Psykologcentret ved Nørrebro St., København

 

Psykologcentret er en moderne psykologklinik i København NV, der tilbyder rådgivning og behandling af enkeltpersoner, par og familier inden for en lang række lidelser og psykologiske problemstillinger. Centret er centralt placeret få minutters gang fra Nørrebro Station, og der er gode og gratis parkeringsmuligheder lige ved klinikken. 


Der kan være mange forskellige grunde til at opsøge en psykolog. Det kan f.eks. være, at du bekymrer dig meget, har studierelaterede problemer, føler dig trist, lider af angst eller kæmper med selvværdet. Det kan også være, at du igennem længere tid har forsøgt at løse problemet selv, men oplever, at det er svært at komme videre på egen hånd. Eller du har måske brug for hjælp til at indkredse, hvad det helt præcist er, der giver dig problemer, og hvad du ønsker hjælp til. Det kan også være, at du og din partner har problemer i jeres parforhold og fx ønsker hjælp til håndtere vanskeligheder med kommunikation, konflikter, manglende nærhed, mistillid, økonomi, jalousi eller store livsændringer som f.eks. at starte en familie eller blive gift. Uanset hvad grunden er, giver et terapiforløb dig/jer mulighed for at få den fornødne hjælp til at komme på rette vej igen.


Det er ikke nødvendigt at have svære og længerevarende problemer for at gå i terapi. Du behøver heller ikke at have et specifikt problem eller en diagnose for at kunne have gavn af samtaler med en psykolog. Terapien kan handle om alt, hvad du måtte ønske hjælp og støtte til, og intet problem er for småt. Nogle vælger at gå i terapi, fordi de oplever, at det er en måde at gøre noget godt for dem selv på. Terapi kan også fungere forebyggende, så eventuelle mindre udfordringer og vanskeligheder ikke når at vokse sig større.  Samtaler med en psykolog kan også være en hjælp, hvis du ønsker at forstå dig selv bedre og udvikle dig i positiv retning, eller ønsker at forbedre eller styrke din måske allerede gode livskvalitet.


Hurtig hjælp har betydning, og du kan derfor få en tid med kort varsel. Hurtig hjælp kan bl.a. være med til at mindske varigheden af dine problemer eller psykiske lidelse og forebygge forværring. Jo hurtigere du får hjælp, jo hurtigere vil du selvfølgelig også kunne få det bedre. Ved at du kan bestille en hurtig tid, skal du heller ikke vente på at få hjælp, når du har mest brug for det.

 

På hjemmesiden kan du læse om den terapi, jeg tilbyder og om nogle af de forskellige problemstillinger og behandlingsområder, som jeg beskæftiger mig med. Jeg tilbyder både individuel terapi til voksne, pårørendesamtaler, parterapi og familieterapi. Det er muligt at mødes fysisk eller have samtaler over telefon alt efter, hvad der passer dig bedst.


Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Jeg ser frem til at byde dig velkommen og følge dig på vejen til øget mental trivsel og det liv,  du ønsker at leve. Tøv ikke med at ringe eller skrive hvis du, eller I som par, er klar til at tage det første skridt og få den hjælp eller støtte, som du/I har brug for. 


I offer therapy in English. Please do not hesitate to contact me if you have any further questions or wish to book an appoinment. I am looking forward to hearing from you.